Alt hvad du bør have styr på før turen går til Thailand.

For at din rejse til Thailand bliver så behagelig og problemfri som muligt, har vi samlet en praktisk tjekliste med alt det, du skal huske og have styr på hjemmefra – fra pas og visum til medicin og forsikringer.

Inden du rejser

a passport and a boarding pass are on a bag
a passport and a boarding pass are on a bag

Pas & Indrejsekrav

  • Pasgyldighed: Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder ud over den planlagte udrejsedato fra Thailand. Derudover skal der være mindst 2 blanke sider tilbage til stempler.

  • Udrejsebillet: Flyselskaberne ved afrejse fra Danmark/Europa kræver ofte dokumentation for en gyldig retur- eller vidererejsebillet inden for den tilladte visumfrie periode.

a red, white and blue flag flying in the wind
a red, white and blue flag flying in the wind

Digitalt Ankomstkort: TDAC (Thailand Digital Arrival Card)

Alle udenlandske statsborgere, der rejser ind i Thailand, skal udfylde det digitale ankomstkort TDAC, som har erstattet det gamle papir-ankomstkort (TM6).

  • Hvornår skal det udfyldes? Du skal registrere dig online tidligst 3 dage (72 timer) før din ankomst til Thailand.

  • Officiel webadresse: Udfyldes direkte på det thailandske immigrationsvæsens officielle side: https://tdac.immigration.go.th

  • Hvad kræver det? Du skal indtaste pasoplysninger, flynummer, opholdsadresse i Thailand (det første opholdssted du har booket - skulle du f.eks. vælge to overnatninger i Bangkok ved ankomst er det opholdsadressen du skal indsætte. Efterfølgende opholdssteder på din tur skal ikke oplyses) samt basale sundhedsoplysninger.

⚠️ ADVARSEL MOD SVINDELSIDER:

Registrering af TDAC på den officielle hjemmeside er 100% GRATIS. Benyt kun adressen tdac.immigration.go.th. Undgå uofficielle hjemmesider og bureauer, der opkræver gebyrer for at udfylde formularen for dig.

a man and a woman walking through an airport
a man and a woman walking through an airport

Vigtigt om flybilletter og visum-match .

  • Husk sammenhæng mellem fly og visum: Din udrejsedato fra Thailand skal som udgangspunkt stemme overens med det visum eller den indrejsetilladelse, du rejser ind på.

  • Flyselskabernes kontrol ved afrejse: Flyselskabet i Skandinavien tjekker din returbillet ved check-in. Hvis du f.eks. rejser ind på en almindelig Visa Exemption (visumfrihed), som i øjeblikket giver 30 dages ophold, men din returbillet først ligger 45–60 dage ude i fremtiden (fordi du planlægger at forlænge visummet på det lokale immigrationskontor i Thailand), risikerer du at blive afvist ved boarding. Flyselskaberne vil sjældent godtage forklaringen om, at du "bare forlænger senere", da de har ansvaret for at transportere dig tilbage, hvis du afvises ved grænsen.

  • Vores anbefaling ved ophold over 30 dage: Hvis dit ophold varer i minimum 2 måneder, anbefaler vi på det kraftigste, at du ansøger om et officielt turistvisum (e-Visa) via Den Thailandske Ambassade i København inden afrejse. På den måde matcher din billet og dit visum hinanden, du rejser helt uden stress, og du undgår ubehagelige overraskelser i lufthavnen.

man writing on paper
man writing on paper

Visum & Ansøgning via Den Thailandske Ambassade i København

  • Visumfrihed (Visa Exemption - anbefalet til ophold under 30 dage): Danske statsborgere, der rejser som turister, kan indrejse visumfrit i op til 30 dage. Dette kan forlænges på et lokalt Immigrationskontoret mod et gebyr på 1900 THB

  • e-Visa ansøgning (for ophold ud over visumfrihed / særlige visumtyper):

    Planlægger du et længere ophold (Tourist Visa,), skal visum søges online før afrejse.

    • Officielt e-Visa Portal: All visumansøgning foregår 100% digitalt via Thailands officielle e-Visa portal.

    • Ingen fremmøde på ambassaden: Du skal ikke længere aflevere dit fysiske pas hos Den Kgl. Thailandske Ambassade i Hellerup. Alt uploades og betales online.

    • Behandlingstid & Tidspunkt: Ansøg tidligst 90 dage før afrejse og senest 15 arbejdsdage før, da sagsbehandlingstiden hos ambassaden i København kan variere. Husk at booke din flybillet inden du ansøger visum.

    • Godkendelse: Når dit e-Visa er godkendt, modtager du et e-Visa godkendelsesdokument på e-mail, som du blot skal printe ud og medbringe på rejsen.

white printed paper
white printed paper

Visum & Den Vigtige "Optælling af Dage"

Danske statsborgere får ved ankomst til Thailand tildelt visumfri indrejse (Visa Exemption) til turistformål (OBS: Tjek altid de seneste regler før afrejse, da antallet af visumfrie dage løbende justeres af myndighederne, p.t. op til 30 dage )

⚠️ SÅDAN TÆLLER DE THAILANDSKE IMMIGRATIONSMYNDIGHEDER DINE DAGE: For at undgå utilsigtede overskridelser af dit ophold (overstay) og bøder ved udrejse, er det afgørende at forstå, hvordan dagene tælles:

  1. Ankomstdagen tæller som DAG 1 – uanset hvornår du lander: LANDER dit fly kl. 23:45 om aftenen den 1. november, gælder den 1. november som Dag 1 af dit ophold, selvom du kun har været i landet i 15 minutter.

  2. Udrejsedagen tæller som en hel dag: Den dag du flyver hjem eller forlader landet, tæller ligeledes med som en fuld dag i opgørelsen.

  3. Tjek ALTID dit passtempel: Når du passerer pascontrollen i lufthavnen, stempler betjenten din seneste tilladte udrejsedato i passet ("Admitted Until [Dato]"). Tjek altid datoen med det samme. Det er udelukkende den stemmede dato, der er juridisk gældende!

Forlængelse under opholdet: Ønsker du at blive længere, kan et visumfrit ophold forlænges med op til 30 ekstra dage på et lokalt Immigration Office mod et gebyr (1.900 THB).

person holding pencil near laptop computer
person holding pencil near laptop computer

Rejseforsikring (Tjek din dækning eller tegn ny)

  • ⚠️️ VIGTIGT – Tjek tidsgrænsen (dækker typisk 30 eller 60 dage):

  • De fleste standard-rejseforsikringer dækker kun enkeltsagsophold på op til 30 eller 60 dage.

    • Langtidsophold: Planlægger du et længere ophold i Thailand, skal du kontakte dit forsikringsselskab før afrejse for at købe en tillægsforsikring/forlængelse for de overskydende dage.

    • Pas på: Overskrider du tidsgrænsen uden forudgående aftale med selskabet, risikerer du, at forsikringen bortfalder for hele rejsen eller fra dag 31/61 og frem.

  • Det Blå og Gule Sygesikringskort dækker IKKE:

    Vær opmærksom på, at hverken det danske gule sygesikringskort eller det blå EU-sygesikringskort har nogen juridisk eller økonomisk gyldighed i Thailand.

  • SÆRLIG ADVARSEL: Scooter- & Motorcykelkørsel:

    Mange gæster lejer en scooter under opholdet. I Thailand er næsten alle "scootere" på 110cc–150cc og kategoriseres juridisk som motorcykler:

    • Kørekortskrav: For at din rejseforsikring dækker eventuelle skader eller hospitalsture ved et uheld, kræver forsikringsselskaberne, at du har et dansk motorcykelkørekort (Kategori A) samt et Internationalt Kørekort (IDP). Et almindeligt dansk bilkørekort (Kategori B) er ikke tilstrækkeligt.

    • Styrthjelm: Det er et absolut krav, at du bærer godkendt styrthjelm.

  • Medicinsk Forhåndsgodkendelse (Ved eksisterende sygdom):

    Har du en kronisk lidelse, en alvorlig skade, eller har du fået ændret din medicin/behandling inden for de seneste 2–6 måneder før afrejse, bør du søge en medicinsk forhåndsgodkendelse hos dit forsikringsselskab, så du er sikker på fuld dækning under turen.

Det er et absolut krav til dig selv og dine medrejsende at have en dækkende privat rejseforsikring. Det thailandske sundhedsvæsen på privathospitalerne er i absolut verdensklasse, men behandling, indlæggelse og evt. hjemtransport kan hurtigt blive en meget bekostelig affære uden forsikring.

  • Tjek din eksisterende indboforsikring:

    Mange danskere er allerede dækket af en årsrejseforsikring (Verdensdækning), som er knyttet til deres indboforsikring eller kreditkort (f.eks. Mastercard Gold/Platinum). Tjek dine policer hjemmefra.

  • Tegn en separat rejseforsikring:

    Har du ikke en eksisterende verdensdækkende rejseforsikring, kan du nemt og hurtigt tegne en enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring før afrejse hos specialiserede selskaber som f.eks. Europæiske ERV, Gouda, Topdanmark eller dit eget forsikringsselskab.

Doctor consults with elderly man and child
Doctor consults with elderly man and child

Receptpligtig Medicin & Medicinpas

  • Original emballage: Medbring altid din medicin i den originale emballage med apotekets navneetiket klart synlig.

  • Medicinpas / Lægeerklæring: For fast receptpligtig medicin anbefales det at få udstedt et pillepas på apoteket eller en kort lægeerklæring på engelsk.

  • Særligt kontrolleret medicin: Visse typer smertestillende medicin, sovemedicin, beroligende midler eller ADHD-medicin er underlagt strenge narkotikalove i Thailand og kan kræve forudgående online-godkendelse fra Thailands Food and Drug Administration (FDA) før afrejse.

  • Apoteker i Thailand: Almindelig håndkøbsmedicin samt mange typer standardmedicin (f.eks. blodtryksmedicin, allergi- og mavemedicin) kan købes nemt og billigt uden recept på apotekerne i Thailand.

white and green syringe on white surface
white and green syringe on white surface

Vaccinationer

  • Vi anbefaler, at du kontakter din egen læge eller et udlandsvaccinationssted senest 4–6 uger før afrejse.

  • Generelt anbefales vaccinationer mod Stivkrampe/Difteri og Hepatitis A (Smitsom leverbetændelse) til rejser i Thailand. Ved længerevarende ophold kan Hepatitis B eller Tyfus også komme i betragtning.

  • Du kan finde opdaterede anbefalinger på Sikkerrejse.dk eller hos Statens Serum Institut.

brown wallet
brown wallet

Betalingskort, Valuta & Bank

Opdateret dagligt fra Wise

  • Giv din bank besked: Informer din bank om din rejseperiode, så dit betalingskort ikke risikerer at blive automatisk spærret ved første hævning i en thailandsk pengeautomat.

  • Tag 2 kort med: Medbring altid mindst to forskellige betalingskort (f.eks. et VISA og et Mastercard/Revolut) og opbevar dem adskilt under rejsen.

  • Medbring IKKE Danske Kroner (DKK): Vekslerkontorer i Thailand modtager sjældent DKK, og hvis de gør, er vekselkursen meget dårlig. Benyt hæveautomater (ATM) i Thailand eller medbring EUR/USD, hvis du ønsker kontanter at veksle.

A smartphone with a colorful app interface beside a laptop keyboard on white
A smartphone with a colorful app interface beside a laptop keyboard on white

MitID & SMS-koder fra Banken

Når du handler online eller overfører penge under rejsen, kræver danske banker ofte en engangskode sendt via SMS til dit danske mobilnummer.

  • Dual-SIM: Har din telefon plads til to SIM-kort (eller et fysisk SIM + et eSIM), anbefaler vi at have dit danske SIM-kort aktivt til at modtage SMS'er, mens du bruger det thailandske eSIM til mobildata.

  • MitID: Sørg for at have MitID-appen installeret og aktiveret på din telefon inden afrejse.

A person holding a cell phone in their hand
A person holding a cell phone in their hand

Mobil, Internet & eSIM

  • Slå Dataroaming FRA: Slå mobildata fra på dit danske abonnement, før du lander i Thailand, for at undgå skyhøje roamingtakster.

  • Køb eSIM før afrejse: Vi anbefaler, at du installerer et digitalt eSIM-kort (f.eks. fra Airalo eller det thailandske mobilselskab AIS) på din telefon. Så har du hurtigt og billigt mobildata i Thailand.

    .

An open black suitcase packed with clothes and travel essentials
An open black suitcase packed with clothes and travel essentials

Kufferten & Pakkeråd til Thailand

  • Tøj til varme dage: Let og åndbart tøj i bomuld eller hør er ideelt til det tropiske klima.

  • Tøj til templer: Husk tøj, der dækker skuldre og knæ (f.eks. lange tynde bukser eller et sjal/scarf), da dette kræves ved besøg i thailandske templer.

  • Kølige aftener i Nordthailand (Nov – Feb): Bor du hos os i vintermånederne, kan morgener og aftener i bjergegnene omkring Chiang Mai føles kølige (helt ned til 12–18 °C). Husk derfor en let trøje, cardigan eller tynd jakke. Kan også købes med fordel her.

  • Aircondition: En tynd trøje eller tørklæde er også god at have med i tasken til køreture og restaurantbesøg med kraftig aircondition.

Blue toy car on top of a globe
Blue toy car on top of a globe

Internationalt Kørekort (IDP) fra Borgerservice

Vil du leje bil eller scooter i Thailand, skal du medbringe et Internationalt Kørekort (IDP - 1949-konventionen) ved siden af dit originale danske plastikkørekort. IDP bestilles og udstedes med det samme hos Borgerservice i Danmark mod fremvisning af dit danske kørekort og et pasfoto (koster ca. 40 DKK).

A no smoking or vaping sign on a glass door
A no smoking or vaping sign on a glass door

Toldregler & Forbud mod E-cigaretter

  • E-cigaretter & Vapes: Både indførsel, besiddelse og brug af e-cigaretter/vapes er strenget ulovligt i Thailand. Tag dem ikke med i bagagen, da det kan straffes med store bøder.

  • Lithium powerbanks skal i din håndbagage - ikke den ind-trekkede bagage

  • Alkohol & Tobak: Du må afgiftsfrit medbringe højst 1 liter alkohol samt 200 cigaretter (eller 250 gram tobak) pr. voksen person ind i Thailand. Reglerne håndhæves strengt i lufthavnens toldkontrol.

Din danske rejserådgiver

Rejs trygt – med en dansker ved din side

Jeg hjælper dig med at få overblik over visum, forsikring, fly og bolig, før du rejser. Det foregår på video, i dit eget tempo. Du booker og betaler selv, og jeg har aldrig adgang til dine kortoplysninger.